Efter år

Publisher's blurb:

Det var tilfældigt, jeg strandede netop den dag på det sted. Den slags kan man regne sandsynligheden for. Og skønt det er sjældent, vil det ske en dag: At venner, der er så fjerne i bevidstheden, at jeg ganske havde glemt et par stykker af dem, mødes i et gammelt, mørkt hus i ly af uvejret. At min bil er gået i stykker, så jeg ikke kan komme derfra. At lynet har kortsluttet nettet. At jeg er et sted i landet, min mobiltelefon ikke har dækning. Usandsynligt? Nej. Relativt usandsynligt? Ja. Men det skete ...

Allerede om morgenen følte jeg, noget særligt ville ske. Og jeg fik ret. En stædig skæbne lod himmel og jord stå i ét. Lod al elektronik dø for en aften og lod netop os mødes igen. Det var på ingen måde et tilfælde. Det var forudbestemt: En ekstra chance til at gøre de ting, vi fortrød, gode igen. En chance for at få gammelt venskab på fode igen. En overjordisk instans, der så, vi havde valgt forkert, og gav os en enestående mulighed for at vælge på ny. Selvfølgelig tror jeg på mirakler ... nu.

Når du er purung, tror du, alt er meget alvorligt, og du har ambitioner om at redde hele verden. Når du bliver ældre, går alvoren op for dig: Det er meget værre. For du skal ikke redde hele verden: Du skal redde dig selv.