From the introduction:
From: GPSinfodanmark@tele.dk
To: Tphoto@gmail.com
Sent on 18 Aug 2019:
Kære Tobias
Jeg ved, at du synes mit job her er fjollet og åndssvagt, men denne gang har vi virkelig ramt jackpotten!
Gørlev Paranormale Sammenslutning er blevet kontaktet af THEODOR BRAMMING (!!!) Jep, den Theodor Bramming, møbelkongen selv. Og han vil gerne have, at vi undersøger hans hus for ‘overnaturlig påvirkning og dårlige energier’. Can you f*cking believe it?!
Det her er ikke sådan helt officielt fra fagforeningens side, men GPS vil gerne frem i verden. Vi vil gerne respekteres blandt danske fagforeninger og være med til overenskomstforhandlinger og alt det gøgl, så jeg fik en idé og jeg har brug for din hjælp.
Vi sender en håndfuld af vores nye og mest lovende clairvoyante til huset for at efterforske, om huset er hjemsøgt eller ej og du tager med, med alle dine kameraer og udstyr. Der er ikke mange penge i det, men tænk nu hvis vi kunne lave det næste Åndernes Magt eller sådan noget? Du ville blive berømt! Og foreningen ville ikke være til grin længere (og måske betale mig mere i løn?).
I tager hen til huset, filmer nogle knagende døre og mystiske lys og bum, så går vi viralt! Jeg har allerede de helt rigtige folk til opgaven og de tror faktisk på alt det der fis; vi mangler kun dig.
Sig nu du vil. Pretty please?
Kærlig hilsen
Julie Hermansen (din yndlingskusine!)
Sekretær, Gørlev Paranormale Sammenslutning.