Balders sidste sang (2005)

Publisher's blurb:

Du kender da Balder, ikke? Store glade Balder, som altid har en lille sang om noget sjovt og godt. Balder, der gør så mange mennesker i godt humør. Og ved du hvad? Balder er min ven. Min ven lige fra dengang vi sammen var med til at udrette store ting. Ja, store ting var det, og det er ikke løgn. Nu mener du måske - som visse andre der mener at vide alt - at Balder er det rene sang og fjollet latter. Men Balder var en man kunne regne med. Dengang. Og nu er det så. Hvordan skal jeg få det sagt... Nu er Balder her ikke mere. Balder, Balder, du var så stor og god, og nu er du død. Balder, hvordan kunne det ske? Og så lige før vi alle skulle møde dig igen. Efter alle de år. Udveksle gamle minder og sådan. Have det sjovt, som vi ofte havde det i gamle dage. Og så bliver glæden vendt til sorg, som du måske ville have sunget det. Oh Balder, hvor vi dog savner dig.

- Var det godt? Overdrev jeg? Vi må da sige et eller andet. Gøre et eller andet. Det skylder vi ham dog. Det var jo ham der... Ham der... Hvad var det nu Balder plejede at gøre?

- Stå bag os andre og synge. Falsk, for det meste.

- Jamen, noget godt må han da have gjort for os! I alle de år...

Ingen svarede. Den ældre krumryggede mand satte sig med besvær ned på sin plads i den lukkede hestevogn. Hans antikt udseende sværd skramlede lidt mod sædet. På hans højre side sad en meget tynd gammel mand og læste et brev, med hovedet så tæt på at hans næse rørte ved papiret. På hans venstre side sad en tredje ældre mand, skaldet og temmelig overvægtig, og fulgte med i trafikken uden for vinduet. Det var ham som havde kommenteret den første mands tale. Over for dem, i det ene hjørne, sad en fjerde gammel mand og så ud til at sove et sted inde bag den uformelige masse af hvidt hår, der udgjorde hans skæg og hans hår. I hjørnet modsat ham sad en elegant klædt midaldrende kvinde og betragtede i smug de fire mænd, mens hun lod som om hun læste i en bog.

Lidt senere vågnede den hvidhårede mand pludselig op, og så sig omkring med at forvirret blik:

- Hvor er Balder? Hvor er Balder? Der er noget jeg bestemt må sige til ham. Det er meget vigtigt!

- Balder er død. Vi er på vej til begravelsen, sagde kvinden.

- Åh, så er det for sent. Pokkers også. Jeg er altid for sent med den slags. Hvad så: Skal vi noget efter begravelsen? Har vi aftalt noget? Et lille rask eventyr måske, ha ha.

Den skaldede mand drejede hovedet væk fra vinduet:

- Jeg tror vi alle har fået rigeligt med eventyr. Lad os starte med at se om vi kan overleve vejen hen til templet. Næste prøvelse bliver så at undslippe de lokale præster og alt deres vrøvl.

Den hvidhårede mand så fuldstændig rædselsslagen ud. De andre begyndte at le, og efter at have skiftet udtryk i ansigtet et par gange, lo han selv med. Kort tid efter ankom de til templet.

"Balders sidste sang" er et D&D scenarie, der handler om nogle gamle kampfæller, som mødes mange år efter at deres gruppe skiltes. Scenariet forsøger at besvare så vanskelige filosofiske spørgsmål som: Bliver man sejere med alderen eller bare gammel? og: Hvorfor går der altid et eller andet galt når skattene skal fordeles? Regelkendskab er irrelevant, men det vil være en fordel, hvis man har spillet D&D på et eller andet tidspunkt i en eller anden version.